Skip to content

Hvilken signeringstype skal du anvende – og hvornår?

Addo Sign overholder EU's eIDAS-forordning, som beskriver krav til elektronisk identifikation og tillidstjenester i EU. Som virksomhed i et nordisk eller europæisk land skal du sikre, at dine digitale signaturer lever op til gældende lovgivning.

eIDAS beskriver tre niveauer af elektroniske signaturer. Det er vigtigt at forstå forskellene, så du kan vælge det sikkerhedsniveau, der passer til dokumentets betydning og risiko.

Hvornår skal du bruge hvilken type?

Her får du et overblik over, hvornår de forskellige signaturniveauer typisk anvendes – baseret på sikkerhed, juridiske krav og risiko for tvister.

Niveau Navn Addo Sign Typisk anvendelse
SES Simpel elektronisk signatur Touch-signing
Accept-knap
Lavrisiko-situationer som accept af tilbud, modtagelse af dokumenter og interne godkendelser. Velegnet til uformelle aftaler eller interne dokumenter, hvor bevisbyrden er lav.
AES Avanceret elektronisk signatur MitID
MitID Erhverv
Standardniveau for juridisk relevante dokumenter i erhvervslivet. Bruges ved kontrakter, HR-dokumenter, kundesamtykker og aftaler med personoplysninger. Giver høj bevisværdi og sikker identitetsverifikation.
QES Kvalificeret elektronisk signatur Ikke understøttet Anvendes kun i situationer, hvor lovgivningen specifikt kræver en kvalificeret signatur – typisk i særligt regulerede eller offentlige processer. For de fleste kommercielle aftaler er QES ikke nødvendigt.

Vigtigt at vide:
For langt de fleste virksomheder er en avanceret elektronisk signatur (AES) fuldt tilstrækkelig og juridisk bindende i hele EU. Kun i situationer, hvor lovgivningen direkte kræver en kvalificeret signatur, er QES nødvendig. Organisationer med sådanne krav vil som regel allerede have dette defineret i deres regulatoriske eller juridiske rammer.