Trust Center
Få overblik over vores sikkerhedsforanstaltninger, databehandleraftaler, certificeringer og underleverandører. Her finder I alt, I behøver for at vurdere og dokumentere, hvordan vi beskytter jeres informationer – i overensstemmelse med GDPR og eIDAS.
Typiske spørgsmål
Sikkerhed & databeskyttelse
Addo Sign beskytter data gennem kryptering under både overførsel og lagring, adgangskontrol, løbende overvågning samt dokumenterede sikkerhedsprocedurer. Platformen er designet til at opfylde kravene i GDPR og eIDAS.
Alle data behandles og lagres inden for EU/EØS. Addo Sign anvender europæiske datacentre og sikrer, at personoplysninger ikke overføres til tredjelande uden lovligt grundlag.
Ja. Addo Sign er designet til at understøtte GDPR, herunder dataminimering, logning, adgangsstyring og dokumentation. Databehandling sker på baggrund af klare roller mellem dataansvarlig og databehandler.
Personoplysninger behandles udelukkende til det formål, de er indsamlet til. Data slettes eller anonymiseres i henhold til aftalte slettepolitikker og gældende lovgivning.
Juridisk gyldighed & compliance
Ja. Digitale underskrifter oprettet med Addo Sign er juridisk bindende og lever op til kravene i eIDAS-forordningen, som gælder i hele EU.
Addo Sign understøtter både simple og avancerede elektroniske underskrifter samt nationale eID-løsninger som MitID og BankID, afhængigt af land og use case.
Ja. Addo Sign anvendes af både private virksomheder og offentlige organisationer og understøtter krav til dokumentation, sporbarhed og compliance.
Sporbarhed & dokumentation
Hver underskrift ledsages af en detaljeret audit trail, som dokumenterer tidspunkt, handlinger, underskriftsmetode og relevante tekniske oplysninger.
Ja. Alle handlinger i et signeringsforløb logges og kan dokumenteres, hvilket sikrer fuld sporbarhed og transparens.
Ja. Audit trails og underskriftsdata kan anvendes som dokumentation i juridiske sammenhænge, afhængigt af gældende lovgivning og brugsscenarie.
Drift, ansvar & organisation
Kunden er dataansvarlig for egne dokumenter og personoplysninger. Addo Sign fungerer som databehandler i henhold til indgået databehandleraftale.
Adgang til platformen styres via brugerroller og rettighedsniveauer, så kun autoriserede personer har adgang til relevante dokumenter og funktioner.
Sikkerhed er en kontinuerlig proces. Addo Sign arbejder med løbende forbedringer, overvågning og opdatering af sikkerhedsforanstaltninger i takt med ændrede krav og trusselsbilleder.
Sikkerhed
Dansk hosting, maksimal datasikkerhed og overholdelse af GDPR
Addo Sign hostes sikkert i Danmark, hvilket giver virksomheder og organisationer fuld kontrol over, hvor deres data befinder sig. Lokal hosting betyder, at al databehandling foregår inden for EU’s grænser – og specifikt under dansk lovgivning – hvilket er afgørende for at opfylde kravene i GDPR.
ISAE 3402 er en international revisionsstandard, der bruges til at dokumentere og rapportere om kontroller hos serviceudbydere, særligt i forhold til IT-systemer, processer og sikkerhed. Den bruges af dig som virksomhed, der har behov for at sikre sig, at vi som leverandør har tilstrækkelige interne kontroller på plads.
ISAE 3000 er en international revisionsstandard, der anvendes, når en uafhængig tredjepart skal afgive en erklæring om "ikke-finansielle oplysninger", såsom databeskyttelse, informations-sikkerhed, ESG-rapporter, overholdelse af GDPR eller interne kontroller, som ikke direkte handler om regnskaber.
Addo Sign behandler og lagrer personoplysninger i EU baserede datacentre. Se listen over vores underleverandører.
Signering
eID-standarder
Addo Sign bruger godkendte eID-standarder (elektronisk identifikation) såsom MitID til at underskrive digitale dokumenter. Brug af godkendte eID-standarder ved signering af digitale dokumenter giver et fundament for sikre, juridisk anerkendte og bredt accepterede digitale transaktioner, hvilket fremmer tilliden til økosystemet for digitale signaturer.
Dokumenter underskrevet med Addo Sign er i overensstemmelse med eIDAS, EU’s forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester. Det betyder, at Addo Sign sikrer både integritet, autenticitet og retsgyldighed i dine digitale underskrifter.
Addo Sign understøtter både avancerede og kvalificerede underskrifter, som lever op til kravene om entydig identifikation af underskriver, kontrol over signaturmidlet og beskyttelse mod efterfølgende ændringer. Forstå forskellene – og se vores anbefalinger til brug.
eIDAS opererer med signaturtyper i tre forskellige sikkerhedsniveauer. Men hvornår skal du bruge den ene frem for den anden? Her giver vi vores klare anbefalinger.
Addo Sign anvender PAdES (PDF Advanced Electronic Signatures). PAdES er den europæiske standard for digitale underskrifter i PDF-dokumenter. Standarden opfylder kravene i eIDAS-forordningen og er ideel til langtidsopbevaring af juridisk bindende dokumenter.
Tilgå vores revisionsrapport og se at det på sidste side fremgår, at dokumentet er underskrevet i Addo Sign. Ligeledes at alle oplysninger er gemt i PDF-dokumentet og forseglet med PAdES, så det ikke kan forfalskes.
Brug Addo Signs valideringsservice til at kontrollere ægtheden af ethvert PDF-dokument og bekræfte, om det er underskrevet elektronisk med Addo Sign.
Kundeinformation
For at sikre gennemsigtighed omkring brugen af Addo Sign, kan du her læse vores gældende vilkår og betingelser, som alle kunder er underlagt. Her findes også information om ansvar, databehandling og brugerrettigheder.
Virksomheden bag Addo Sign er det nordiske selskab twoday.
twoday er et produkt- og IT-konsulenthus - og mens twoday tidligere er kendt som Visma Consulting A/S, er Addo Sign tidligere kendt som Visma Addo.
Fra vores kontorer i hele Skandinavien leverer vi løsninger – blandt andet inden for data & AI, softwareudvikling, cloud-platforme og forretningsapplikationer.
Retningslinjer
Hent vores Code of Conduct
CVR-nummer
29973334
Hovedkontor
Sundkaj 125, 2150 Nordhavn.
Sikkerhedsspørgsmål eller generelle spørgsmål til vores services kan sendes til support@addosign.com eller via vores online chat på support.addosign.com. Herefter vil henvendelsen blive formidlet til rette vedkommende hos Addo Sign.
Kontakt
support@addosign.com
Supportsite
support.addosign.com