Den 1. december 2026 sker der noget interessant på den anden side af Øresund. Sverige lancerer Sverige-id – landets nye statslige e-legitimation.
For os danskere kan det måske lyde mindre dramatisk. Vi er vant til en national digital identitet med MitID.
I Sverige ser det anderledes ud. Her har især BankID i mange år været den dominerende løsning til digital identifikation.
Så hvorfor vælger Sverige nu at etablere en statslig e-legitimation?
Det forsøger jeg at give et enkelt svar på i denne artikel.
Først og fremmest: Sverige-id kommer ikke, fordi BankID ikke fungerer. Tværtimod. BankID bruges af millioner af svenskere til alt fra login og bankforretninger til digital signering.
Men BankID er en privat tjeneste.
Med Sverige-id får Sverige en e-legitimation, som staten selv udsteder gennem Polismyndigheten. Den skal blandt andet styrke robustheden i den digitale infrastruktur, gøre digital identifikation tilgængelig for flere og give Sverige en statsligt udstedt e-legitimation på højeste tillidsniveau.
Sverige-id handler altså ikke om at finde en afløser for BankID. Det handler i højere grad om, at digital identitet er blevet en så vigtig del af samfundets infrastruktur, at staten også ønsker at tage ansvar for den.
Sverige-id er en statslig svensk e-legitimation, som udstedes af Polismyndigheten. Fra den 1. december 2026 kan svenske statsborgere og personer, der er folkeregistreret i Sverige, ansøge om den.
Sverige-id er godkendt af den svenske myndighed for digital forvaltning, Digg, på tillidsniveau 4 – det højeste niveau i den svenske tillidsramme for e-legitimation.
| Lancering | 1. december 2026 |
|---|---|
| Udsteder | Polismyndigheten |
| Type | Statslig e-legitimation |
| Tillidsniveau | Niveau 4 |
| Erstatter BankID? | Nej |
Det sidste er vigtigt: Sverige-id skal supplere de eksisterende e-legitimationer, ikke erstatte BankID.
Set fra Danmark er udviklingen interessant, fordi vi har valgt en anden model. Med MitID har vi én fælles national digital identitetsløsning, der bruges på tværs af den offentlige og private sektor.
MitID bygger samtidig på et samarbejde mellem den offentlige sektor og de danske pengeinstitutter. Den danske model er altså hverken rent statslig eller rent privat.
Ser vi på resten af Norden, finder vi igen andre modeller. Norge har blandt andet BankID og den offentlige MinID, mens man i Finland eksempelvis kan identificere sig med bankkoder, mobilcertifikat og elektronisk ID-kort.
Der findes altså ikke én nordisk model for digital identitet. Og for virksomheder er det heller ikke så vigtigt, hvilken model der er den rigtige. Det interessante er, at vi identificerer os digitalt på forskellige måder i de nordiske lande.
Sender du det samme dokument til en dansker, en svensker og en nordmand, har de ikke adgang til den samme e-legitimation.
Dokumentet kan være det samme. Processen kan være den samme. Men måden, personen identificerer sig på, kan være forskellig.
For de fleste danske virksomheder kræver Sverige-id ikke, at man gør noget her og nu.
Men har I svenske kunder, medarbejdere eller samarbejdspartnere – eller arbejder I generelt på tværs af lande – ville jeg bruge udviklingen som anledning til at kigge på, hvor fleksibel jeres løsning til digital signering egentlig er.
Jeg ville især stille disse spørgsmål:
I behøver ikke vælge en løsning ud fra alle de identitetsmetoder, der måske kommer i fremtiden. Men jeg ville vælge en løsning, der er fleksibel nok til, at I ikke skal starte forfra, når markedet ændrer sig.
Ja, det gør vi.
Er du allerede kunde hos Addo Sign, behøver du derfor ikke gøre noget nu. Når Sverige-id bliver tilgængeligt hos os, vil det blive endnu en af de eID-muligheder, du kan bruge i Addo Sign.
Det er netop pointen med at have flere muligheder for digital identifikation samlet i samme løsning. Du skal ikke bygge dine signeringsprocesser om, hver gang en ny e-legitimation kommer til.
Har du spørgsmål til Sverige-id, eller hvad udviklingen betyder for jeres signeringsprocesser, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.